Vi besøger Bent Nielsen, Vester Kippinge med båndoptager søndag den 28. marts 2010, på hans gård på Kredsvej. Bent er bror til Erik Nielsen, Karleby der samlede motorcyklerne til Stubbekøbing Motorcykelmuseum. Vi vil have Bent til, at fortælle  lidt om hvad han kan huske om Eriks liv.

Barndomshjemmet i Karleby, det er det billede du ser på denne side (udlånt af Bent), der var en stor søskende flok (16) og det var der i trediverne og jeg kan huske, at der var en periode i trediverne der var der ikke arbejde nogen steder. Der var det sgu smalhals alle steder men det gik jo alligevel. Efterhånden som de kom ud af skolen blev de sendt ud at tjene de forskellige, men Erik han kom ikke ud at tjene for han var sådan en lille? så han blev hjemme, og så skulle han være i lære hos far og det var han så også og fik udlært, hvis jeg ikke husker fejl i 1942, og det tror jeg ærlig talt, at han har skrevet i hans beskrivelse. Så arbejdede han så hjemme et par års tid.

Så tog han til Stege og arbejdede som maler i 3-4 år. Så blev far syg, og han kom han hjem, og skulle passe forretningen medens far var syg, og så endte det med, at han overtog det derhjemme, og det har han beskrevet i det der brev.

Og motorcykler i ungdomsårene, det var en sygdom. Far han havde haft motorcykler, og så begyndte Knud og Erik, at køre motorcykler og det endte på et tidspunkt, at vi var syv brødre der havde motorcykler på en gang. Noget af det var noget gammelt lort, men sådan var det jo bare. Men den mest interessante, som Erik har haft er den der store Viktoria. Jeg ved ikke, om han har beskrevet den. Det var sådan en 2 cyl. vandretliggende. En stor tysker. Det var sgu noget der ku noget. Der fik han en sidevogn på, og det med at hænge en sidevogn på en motorcykel, det var der mange der kørte med. Det gjorde han også i en kort periode, så pillede han den af nede på en lysmast nede ved Horbelev og så var den væk. Så var det overstået.

Så begyndte han ellers, at samle motorcykler i 59-60. Da han begyndte, at syntes det var sjovt, og da var de gamle motorcykler ikke penge værd.  Han havde hittet nogle stykker, og så havde han fået fat i en adresse på en ophugger inde i Sydhavnen, en Gunner Christensen. Jeg kan huske, da vi kørte derind havde han fået den lille Morris, at køre i, og vi gik og kikkede på de der gamle motorcykler, og hele gårdspladsen var fyldt, og de stod oven i hinanden i sådan 2 - 3 lag. Den plads han havde der, den skulle han have ryddet. Det var Statsbanernes plads, og den skulle væk og de havde begyndt, at slå dem i stykker fra en ende af. Også sagde jeg, den der og den der, den der, det var firecylindrede Indian, firecylindrede Henderson og gl. Nimbus kakkelovnsrør, og der var sgu nogle stykker, dem ville han gerne have, og det endte da med, at han fik pillet en hel masse ud, og der var sgu da mange, og så skulle vi have dem hjem. Vi lånte så Nielssons lastbil, og så hentede vi to læs, på den der gamle lastbil, af gamle motorcykler og jeg kan huske, at han købte de der gamle motorcykler, og gav en 2-3 hundrede kroner stykket for nogle af dem, og nogle af dem gav han kun 100 kroner. Men det var bedre, at få de 100 kroner end at slå dem i stykker. Så det er nok der, at størstedelen af hans samling er kommet fra.

Så der havde han rigtigt fået gang i det, og så blev han ved med, at køre rundt og samle. Og så kan jeg huske en gang han skulle til, han havde været i Jylland og lede efter gamle motorcykler, det er sådan et lille sidespring. Da havde han overnattet i Randers og han havde stillet sin bil på en parkeringsplads, og så havde han hittet et hotel, hvor han havde overnattet. Da han så skulle hjem næste dag kunne han ikke hitte hans bil. Så havde han da spurgt en betjent ad hvor han kunne forvente at hitte den. Han kunne huske at han fandt parkeringspladsen ved siden hvor der står en stor hest og der er et sted der ovre i Randers hvor der sådan en jysk hest, en statue. Så fik han at vide hvor det var henne ad og på samme tur der havde han gået om aftenen og kigget og der havde han gået forbi en antikvitetsbutik og der han set sådan en stor boule, kongelig porselænsfabrik og den ville han sgu eller godt have med hjem. Så gik han ind i butikken og spurgte hvad sådan en kostede, den kostede 1700,- kroner, jeg sagde det sgu mange penge, han ville gerne købe den, og så havde han spurgt hende ekspeditricen der gik der i butikken om det var muligt at han kunne få den sat til side og så hente den næste gang han kom der over af, og han havde penge med og det mente hun da nok det kunne lade sig gøre, men så pludselig dukker en ældre mand op i butikken og siger det er maler Nielsen fra Karleby, ja det er det. Han havde kendt Erik og det var da de havde indviet motorcykelmuseet i Stubbekøbing og Dronning Margrethe havde været på besøg, da havde han så genkendt Eriks stemme derfra og han havde sagt De kan tage dem med hjem Nielsen og så kan du betale når du kommer her over af og det er da noget at du går ind i en vildt fremmed butik og så havde han genkendt Erik og nu står den derhenne. Og det er en boule der er malet af slaget i Køge bugt og de bliver kun lavet i begrænset stykantal og da havde Erik kastet sin kærlighed på den og så taget den med hjem. Det var et lille sidespring.

Og så var han på, engang han havde købt en 4 cyl. FN året efter, den hentede han på Bornholm, så da kom han ned, og spurgte Knud om han ville med en tur til Bornholm, og så skulle de sgu over, at hente den FN. Da de hentede den ovre på Bornholm, havde de vist haft en meget sjov tur. Jeg kan huske, at jeg var med Erik inde København, og hente en gammel motorcykel, inde i en kælder og den står nede på motorcykelmuseet stadigvæk. Det er en gammel Sunbeam, og der er sådan en fladfjeder foran, og de sidder syet i en skindpose. Men den mand der havde den var organist, og den havde stået nede i den kælder i mange år, og han var sgu nen over den. Men Erik han fik da købt den, og nu står den dernede. Og så hentede vi en engang en i Sverige den der, hva’ faen er det nu den hedder, en 2-cyl. en den havde han med i den der Ellehammer film, der kørte han på den derinde. Den hentede vi oppe ved Mossø hos vor bror deroppe, og en anden vi var i Sverige, den hentede vi en oppe i Sødertelje en gammel Harley Davidson.  Det er sådan nogle af de der småture der giver kolorit i tilværelsen.

Da han startede ovre på Egeskov, da de skulle lave museum. Jeg ved ikke hvorfor han var kommet i kontakt med Claus Ahlefeldt, men han var så nede og så motorcyklerne og så fik de en aftale i stand hvor han skulle have de motorcykler der over og jeg mener at det var en 10 års periode på Egeskov og jeg har været med Erik derovre også hvor vi traf den gamle greve og det var skam nogle rigtig hyggelige ture og han var, den gamle greve, han var jagtmand om en hals og så sagde Erik, at han havde læst nogle artikler hvor De gik på jagt med bue og pil. Jamen det havde han skam gjort meget. Ja det ved jeg så ikke, det ene ord tager det andet og det endte så med, at han tog os ind og viste os alle sine jagttrofæer han havde uden lige inde på slottet, og det var sgu da skægt nok. Men han var en flinker gammel mand den der gamle greve. Men så da de der 10 år var gået derovre,  så mente Claus ikke,  at  han kunne give så meget for de motorcykler,  og Erik han syntes at de stod for dårligt, for de rustede noget, da  de stod ovre i en gammel staldbygning.

Så var det, at Ny Dag kom ind i det, og kontaktede Stubbekøbing Kommune, og de der byrødder kørte over, og skulle se hvad der var.  Det var på den måde, at de fik startet motorcykel museet op i Stubbekøbing. Erik han har haft et godt arbejde sammen med dem, og de har holdt hvad de lovede, og han var, som jeg sagde, så heldig , så han har levet de sidste 25-26 år af sin tilværelse som pensionist , for det at han havde de her gamle motorcykler, det var hans pensionist tilværelse.

Det der overfald på Erik det var sgu da ikke noget, at råbe hurra for, det var nogle blaffere han havde taget med op, at køre og så da kom ind til Orupgård så ville de af, så gjorde Erik da holdt, så slog de ham sgu ned, og så puttede de ham ind i bilen. Og så tog de bilen, og kørte til København. Da vågnede han op inde på gaden derinde, og var helt rundt på gulvet, hvor søren han var kommet hen. Så var der kommet en mand gående på gaden. Så havde Erik sagt, sig mig engang hvor er jeg henne af i verden. Han havde så forklaret ham hvor det var. Han havde så ringet efter politiet, og de havde taget sig af det. Og der forstår jeg sgu bare ikke rigtigt, at når manden har været slået ned, og han var sgu rund på gulvet, og så lod de ham sgu køre hjem.  Jeg ringede nemlig hjem til Erik og telefonen svarede ikke. Så ringede jeg til naboen, og hans bil er heller ikke kommet hjem. S å tænkte jeg du prøver sgu, at ringe på sygehuset. Nu havde han haft det der dårlige hjerte, det kunne jo være at han lå derude. Det gjorde han ikke. Så ringede jeg til politiet, det opfordrede de mig til derude fra. Jo det har vi sagde de, for vi har ham i telefonen inde fra København. Så snakkede jeg med ham på politistationen inde i Rødovre, og så havde de spurgt om de troede han kunne køre hjem selv. Det mente han da godt han kunne, hvis de bare fulgte ham ud til hovedvejen, så skulle han nok finde hjem selv. O g det fatter jeg bare ikke når de ved, at manden har været slået ned, og han har været helt rundt på gulvet, at de bare lader ham køre hjem. Det syntes jeg er uforsvarligt, og det tog sgu noget på Erik det der, det kan jeg godt sige dig.

Hvor for der ingen gravsten er på Karleby kirkegård ? Det kan jeg godt sige. Erik ønskede, at blive bisat i stilhed, og på de ukendtes grav så er det overstået. Derfor.

Andre interesser; Modeldampmaskiner, han har da bygget en lille en, jeg menes sgu da at han blev færdig med den også.

I det hele taget mekanik både stor og småt har sgu haft hans interesse altid.

Billeder af Erik I ungdomsårene det har vi ikke noget af.  

Tak for historien til Bent, samt til dem der aflagde ham et besøg, og fik bragt alt dette til frem til vores hjemmeside.

ERIK NIELSENS ERINDINGER OM MOTORCYKLER

Skrevet den 22/2 1999

Lidt om en motorcykelsamlers erindringer fra 38 års virke som samler af gamle motorcykler, løse motorcykelmotorer og alt hvad sådan set kommer ind under det med der har med motorcykler at gøre.

Se jeg begyndte at samle motorcykler i 1960. Det begyndte med at jeg havde truffet en mand der hed Roar Madsen og i kendte hinanden fra den gang da vi kørte orienterings pålidelighedsløb, trail og rodeo i en motorsportsklub som hed Nykøbing Falsters Motorsportsklub. Mig og Roar Madsen vi snakkede da om de gode oplevelser vi havde haft sammen i Motorcykelklubben og jeg foreslog at vi skulle prøve at få fat i nogle af de gamle motorcyklister. Det var så min tanke at vi skulde se at få købt os hver en gammel motorcykel igen.

Motorcyklerne var meget billige der sidst i halvtresserne og i 1960.

Så jeg fik da ret hurtigt købt mig en 10-15 stk. Men da jeg 1 års tid efter fik fat i Roar Madsen og Dyval Reestrup, så sagde de at jeg havde købt alt hvad der var af gamle motorcykler i miles omkreds. Så den plan med at lave det man i dag ville kalde for en (der mangler en side ?)

Se da jeg købte min ACE i Skovsvange i 1964 var der lidt mangler ve den, men det var den første ACE som jeg fandt på en jyllandstur. Ja der manglede en magnet, dynamo og karburator, men jeg købte den alligevel for jeg vidste hvor der stod en meget mangelfuld ACE i København og der var såvel  magnet som karburator, så jeg var i København inden der var gået 14 dage og fik købt min reservedels ACE  og det var da heldigt for da jeg i 1968 skilte min jyske ACE ad, den stod fast i motoren, så  viste det sig at krumtappen var knækket så der blev brug for min reservedelsmaskine.

Jeg var da på Amager og fik Hans Skov til at lave nye hvidmetalslejer. Der er 3 bærelejer  og 4 plejlstangslejer og det var da en fornøjelse for mig at se hvor fint disse lejer da løb. Hans Skov han syntes da det var morsomt at jeg kom fra Østfalster til Amager for at få lavet disse hvidmetalslejer.

Men jeg fik en fin ACE Sporting Solo ud af mit arbejde, men der blev jo kørt nogle kilometer inden jeg kom så vidt. Jeg vedlægger en historie om ACE.

Hans Skov var vel den mekaniker som der vidste mest om de gamle 4-cylindrede amerikanere. Han havde værktøjsmaskiner så at han kunne bore cylindre ud og fræse ventilsæder op.

Desuden kunne han støbe nye hovedlejer i hvidmetal som han så bagefter skrabede ud således at den afrettede krumtap løb fint. Ja jeg har da snakket med andre gamle mekanikere som der selv havde med til at støbe hvidmetallejer til biler. Men første gang jeg så det, var det for mig som almindelig bygningsmaler, noget som der nærmest virkede som en hel heksekunst med sprydene ildgnister og røg.

Ja jeg har 2 Henderson i min samling og de er da heldigvis købt i de allerførste år jeg samlede. Se det var dengang at man kunne købe Henderson fra 1923 for 350 kr. Strømliniede modeller kostede det dobbelte, men det var begge cykler som jeg købte uden lygte og magnet. Instrumentbord med speedometer var selvfølgelig for længst solgt som reservedele. Men jeg fik at vide at Excelsior og Henderson på H.C. Ørstedsvej de havde stadig en hel del nye reservedele og dertil kom en del -?

Med så mente jeg at jeg kunne klare mig en dags tid. Næste morgen kl. knap syv var der så afgang der så afgang fra Karleby, jeg havde taget så mange penge med som jeg syntes jeg havde råd til at bruge og dertil godt 300 kr. til uforudsete udgifter. Jeg havde da og hos en boghandler købt et kort over København med forstæder og som gammel orienteringskører så kunne jeg da finde vej efter et kort.

Jeg ankom til Enghavevej ved frokosttid og efter at have hilst på Gunner Christensen så gik vi lige en  omgang på pladsen og derefter spiste vi frokost, han gav snaps til brødet, men jeg nøjedes med 2 snapse for nu skulle der handles.

Jeg havde forklaret ham min ide med at lave en motorcykelsamling som der viste motorcyklens udvikling fra ca. 1910 og op til 1932 eller der omkring. Vi blev da enige om at 1935 var passende for så kunne jeg lige nå at få de første Nimbus motorcykler med af den nye model, som der kom nogle få stykker af i 1934.

Man kan godt sige at jeg den dag medens jeg sad og spiste frokost hos Gunner Christensen da blev rammerne for min motorcykelsamling sådan set fastlagt. Jeg gik ind for at det som jeg ville samle på det skulle fortrinsvis være motorcykler som havde kørt på danske landeveje. Der måtte godt være nogle få Sportsmodeller  men jeg så ikke ned på en gammel sideventilet motorcykel.

For de fleste motorcykler de var alle med sideventilet motor bortset fra de store amerikanske mærker som der meget tidligt kom med halvtoppede motorer. Jeg kan fortælle at min første motorcykel som jeg købte i juli måned 1946 det var en 350 ccm  F.N. fra 1928. Det var hverken nogen racer eller sportsmodel, men den var god til arbejdskørsel. Ja det var da en stor lettelse at blive motoriseret. Senere blev F.N. skiftet ud med B.S.A. , derefter Victoria og til sidst en Matchless 500 ccm G80 fra 1946. Det blev min sidste motorcykel og det var en virkelig god motorcykel. Men mine forældres hus var brændt i 1952 og jeg overtog brandtomten og fik bygget et nyt hus. Ja det var så noget der blev anderledes for det at blive husejer med dertil hørende forpligtigelser det gjorde jo at der var en hel del som der skulle betales før der var penge til motorcykelkørsel. Så jeg måtte sælge min motorcykel, men der gik dog kun to år, så var jeg på hjul igen. Men det var med en Morris 8 som jeg købte brugt og fik udvidet mit kørekort så jeg kunne føre motorvogn på under 2,4 tons egenvægt. Ja sådan stod der så vidt jeg husker på mit kørekort.

Men så i 1960 begyndte jeg at samle på gamle motorcykler.

Den første som jeg købte var en 750ccm Harley  Davidson, den kostede 200 kr. Så købte jeg en BMW for 400 kr. Så købte jeg en cylindret Harley og en Norton med Albin motor for 100 kr. pr. stk.

Det lyder jo billigt men jeg vil lige for at sætte disse priser på plads fortælle at jeg havde maler-

Entreprisen da Møllebakke Skolen blev bygget. Den blev taget i brug i 1961.

Der var sket en del forandringer så mit overslag passede ikke med det udførte arbejde. Men efter en forhandling med arkitekt og formanden for byggeudvalget så blev det til at jeg og min kollega Thorkild Jørgensen vi brugte min arbejdsbog som jeg havde ført i det 1,5 år som dette store stykke malerarbejde havde varet, således at vi fik 6,35 kr. i timen som mesterpris og den tilsvarende materialebog godkendtes så malerarbejdet blev til timeløn plus materialer. Se det med at vi fik 6.35 kr. i timen var jo ikke ren fortjeneste der var da noget som hed skatter, forsikringer, kørselsudgifter og materialesvind som først skulle betales inden vi kom til den reelle fortjeneste.

Så når jeg købte en BMW for 400 kr. så var det flere ugelønninger  der blev brugt . Men jeg syntes at det var sjovt at købe gamle motorcykler op.

Der kom rigtigt fart i det da jeg lærte de københavnske ophuggere at kende. Jeg kan da huske i 1963 da købte jeg i alt 43 motorcykler. Så det begyndte at ligne en motorcykel samling.

Ja jeg kunne have lyst til at slutte med nogle få fortællinger om hvorledes jeg har fundet nogle af mine gamle maskiner.

Lad mig begynde med min Pierce Arrow.

Se nu var det et noget mere begrænset område at koncentrere sig om og en af de første jeg besøgte i min uvidenhed det var en mekaniker som hed Kibsgaard. Det var ikke nogen særlig opvækkende oplevelse. Han fortalte mig at han godt havde hørt at vi dernede fra Lolland-Falster vi havde vist ikke været med da man opfandt krudtet. Men han var parat til at sværge på at her i Nykøbing Mors der fandtes der ingen Pierce Arrow.

Men fra Nykøbing Mors der kørte jeg til Ringkøbing, der overnattede jeg og jeg kørte så langs vestkysten vil Esbjerg, men der var heller ikke noget.

Men da jeg så kom til det store kryds ved Korsvejs Kroen på min hjemvej der tog jeg en ung mand med op at køre. Jeg havde et ringbind med en hel del fotografier at gamle motorcykler. Det kiggede han noget i. Så fortalte jeg ham at jeg samlede på gamle motorcykler så hvis han kunne give mig en adresse eller to så ville jeg være glad. Så fortæller han mig at han er tømrerlærling og på vej hjem til en lille by som lå lidt udenfor Vejle, men han fortæller mig også at en af hans kammerater på skolen var fra Års og han havde fortalt om en gammel mand som boede i Års. Han havde en mærkelig gammel motorcykel. Jeg spurgte ham om det var en Pierce Arrow . Det kunne han ikke huske. Kan det passe han hedder Andersen. Jo siger han. Kristian Andersen og de kalder ham for træsmeden for han er meget dygtig til at skære træfigurer.                                                                                                          

Nå jeg tog et værelse på Bøgekroen. Om aftenen var jeg en tur inde i Vejle by og der sad jeg oh hyggede mig med en god romtoddy. Jeg havde det dejligt, nu havde jeg ledt efter den motorcykel i 7 år og i morgen så skulle den gerne skifte ejermand, det var da en behagelig tanke.

Det gik da fint jeg var i Års da klokken var godt 10 og jeg fandt hurtigt Kristian Andersen. Det var en flink mand, han havde haft nogle andre motorcykler, men de var nærmest taget fra ham af folk som der oså kaldte sig motorcykelsamlere. Men den sidste han havde tilbage det var Pierce Arrowen. Den var han noget øm over og de andre røvere som var rendt med Henderson, Pope og nogle andre gamle cykler de skulle i hvert fald ikke have hans sjældne Pierce Arrow. Han havde købt den i 1927 og nu skrev vi 1974. Men han havde hørt noget om mig, heldigvis nogen positivt så vi kunne da godt handle. Motorcyklen var stærkt adskilt, men jeg fik den hjem og fik den sat i stand og jeg nåede da at være oppe og besøge ham og forærede ham nogle farvefotos af hans gamle motorcykel. Vi talte sommetider om at han skulle køre med mig til Karleby og på vejen se Egeskov museum hvor jeg havde 40 motorcykler udstillet, men det blev aldrig til noget for han syntes det var for langt.

Ja således kan jeg fortælle mange historier om hvorledes jeg sommetider efter flere års eftersøgelser fandt frem til en bestemt motorcykel. Jeg ledte nogle år efter en 4 cylindret F.N. som skulle findes i området Sydhavnen og Amager, men jeg fik da telefonnummeret på en mand i Rønnede, men det var altså på Bornholm fandt jeg ud af. Han var meget svær at træffe på en telefon, men til sidst lykkedes det da og der med var det afgjort at jeg skulle en tur til Bornholm. Der havde jeg ikke været før. Jeg tog min broder Knud med og vi kørte til Helsingør og tog færge til Sverige. Derfra kørte vi til Ystad vor vi ventede en god time på færgen til Rønne. Der var ellers meget hyggeligt i Ystad. Vi var på restauration og fik os et par stykker smørrebrød med Prips mellam øl til. Vi fik da også hver et par snapser. Det svenske brændevin blev skænket i store glas og det smagte ærligt talt ikke af ret meget. Men lidt efter at vi havde spist og snapset kunne man godt mærke at der var godt med hestekræfter i den svenske snaps. Nå vi kom da ombord på færgen og fik os noget aftensmad, men vi var lidt forsigtige med de klare dråber.

Da vi kom iland stod den mand som jeg havde aftalt med og vi var først henne på et hotel og læsse vore kufferter af, der blev lige tid til en kop kaffe og en dram så vi kunne få hilst på hinanden. Det var ved at blive mørkt og jeg syntes at det var nogle krumme smalle gader og dertil kom at det var opad hele tiden. Men vi fandt da hans værksted og vi fik handlet og betalt og vi vaklede hver til sit.

Da vi gik i seng siger min bror, du er ellers godt tosset, nu har du betalt 4200 kr. og vi har ikke engang en kvittering. Nej det havde jeg ikke for kvitteringen den stak jeg ned sammen med papirerne på motorcyklen og de blev liggende på hans skrivebord. Nå vi sov da godt efter dagens møje og besvær. Det var sjovt for da vi havde fået morgenmad da skulle vi så hen og hente min motorcykel. Men det var underligt for gaderne de havde rettet sig ud og der var ikke nær så stejlt som om aftenen. Men manden var på værkstedet og vi fik da samlet det hele sammen. Det var mærkeligt for den lå skilt ad og det havde den gjort i over 20 år og han havde troligt betalt sin motorcykelskat , for nu til vinter skulle den altså samles . Det fortalte han os med et stort smil, men jeg ve ikke om det er søluften eller den jævnlige svenske snaps, men han havde aldrig nået at få en motorcykel ud af det igen.. Men en god ting var da at han havde passet godt på sin adskilte motorcykel og i alle disse år havde den så ikke været udsat for slid eller ukyndig behandling og det blev den jo ikke ringere af. Min kvittering og motorcyklens papirer havde han låst inde i sit pengeskab da vi var gået. Det er ærlige folk disse bornholmere.

Men da jeg nu var kommet til Bornholm så blev vi da på øen i 3 dage og jeg besøgte forskellige motorcykelfolk. Der var nogle der blev lidt lange i ansigtet da de så hvad jeg havde i bilen for de vidste da godt at der lå en 4 cylindret  F.N.i Rønne, men da de fik at vide hvad jeg havde givet for den var de da alle enige om, det var da alt for meget. Jeg havde givet 4200 kr. og det fandt de at som den lå skilt ad så skulle den i hvert fald ikke koste mere en højst 800-900 kr. Men jeg vidste lidt om hvor sjælden min F.N. den var så jeg tog deres kritik af min indkøb ganske roligt. Men Bornholm det var da et godt sted at holde et par fridage. Vi var i Gudhjem og så de røg sild. Man kunne købe smagsprøver og det resulterede i at vi fandt en havnekro og spiste frokost. Tjeneren anbefalede de nyrøgede sild med bløde halve æg og danske drivhustomater. De havde noget dejligt hjemmebagt rugbrød med sprød skorpe. Jo dette gode rugbrød med smør og de forskellige gode sildeanretninger skyllet ned med grøn Tuborg og nogle snapse. Der var da til sidst nogle gode oste som der også blev smagt på, men nu drak vi kaffe for se vi skulle til Neksø om eftermiddagen hvor jeg skulle træffe en gammel elektricitetsbestyrer som der havde sendt mig et bundt gamle salgs-kataloger, fra den gang han kørte motorcykel. Nu var han blevet 83 år. Han var ellers morsom at snakke med og han nåede da at komme at besøge mig her i Karleby. For han fandt ud af at han havde noget familie som der boede på en gård på Karleby Udflyttervej.

Vi besøgte da nogle af de kendte rundkirker og vi var ude ved Hammaren og dee våde ovn og til sidst så var vi på besøg på Almindingen. Det bornholmske landskab er meget afvekslende og interesseant og det havde da været sjov at se den del af Danmark og hver gang jeg snakker 4 cyl. F:N. så skinner solen og det er dejligt vejr.

I sommeren 1998 da fik vi lavet mine 2 Pope motorcykler færdige til udstilling. Pope var at ret stort motorcykelmærke men fabrikken blev omstillet til våbenproduktion og de sidste Pope motorcykler der blev solgt i 1917 det var restoplaget fra 1916. Jeg har 2 Pope i min samling. Den ældste er en med 1 cylindret 626ccm motor, der er topventilet og den er så vidt jeg ved fra 1913 måske 1914.

Motoren til den fandt jeg hos en ophugger i Brønshøj. Det var i 1972, han havde kun motoren, men jeg vidste lidt om hvor der lå en gearkasse med kobling i Holbæk og så var der da noget at begynde med. På en jyllandstur der fandt jeg de originale skærme og en saddel. Ja det er de mærkeligste ting folk, de gemmer, mår de slagter deres gamle motorcykel. Nogle år efter fandt jeg på et stumpe-marked i Jönkøbing i Sverige, et helt originalt baghjul med bremser og kædehjul. Da jeg ved samme lejlighed traf en mand fra Stockholm som havde en del med til stumpemarkedet så var jeg så heldig at finde komplet forgaffel med styr og da jeg så i 1992 byttede mig til en hel 2 cylindret  Pope, der dog manglede gearkasse og magnet, så vidste jeg da jeg så dette stel, hvorfra jeg kunne få et.

Og der gik således 26 år fra at jeg fandt den 1 cylindrede Pope motor til jeg havde 2 komplette Pope maskiner klar til udstilling. Ja man skal have god tålmodighed og besøge et utal af veteranstumpe markeder. Så kan det sommetider lykkedes . Se nu er det godt at jeg på et tidligt tidspunkt blev det man i nogle år kaldte for storsamler det gav mig faktisk flere fordele. For når jeg fandt en sjælden model, ja så købte jeg den for det kunne jo være at jeg fandt resten af motorcyklen på min vej. Lad mig lige fortælle lidt om mine gamle Indian motorcykler . Jeg har kun syv så jeg skal gøre historien kort, det er ikke let. Men det var vel i 1969 jeg fik besøg at en af mine bekendte ovre fra Fyn. Hans interesse det var ellers gamle biler , men på en tur til Sjælland der havde han fundet en meget gammel Indian motor som jeg købte af ham. Det var en 500ccm 1913 motor. Ja jeg syntes at sådan en gammel Indian er en af de smukkeste veteranmotorcykler man kan tænke sig . Hos en gammel Indian kører på Amager, han hed Hans Frode Skov der så jeg et flot farvefoto af såvel en 2 cylindret

Som en 1 cylindret model. Fotoet havde han fået sendt af en mand som boede i Amerika. Hans Skov var i nogle år en kendt motorsportsmand og kørte sidevognsløb. Jeg købte min 4 cylindrede Indian og min 4 cylindrede Zündapp af ham for han handlede også med motorcykler. Hans Skovs favoritmærke det var Indian og jeg fik en hel del gode oplysninger om Indian af ham, da jeg besøgte ham ret regelmæssigt for han var interessant at høre på når han fortalte om alle sine oplevelser som

Motorsportsmand . Så en dag da vi havde siddet og set nogle gamle motorblade. Så siger han til mig. Nielsen du må låne alt hvad jeg har af motorblade hvis du vil skrive historien om Indian. (Er der en der har denne historie, så modtages den gerne)

ERIK NIELSENS ERINDRINGER OM INTERESSEN FOR  MOTORCYKLER

Skrevet januar 1997

Se jeg kunne godt tænke mig at fortælle lidt om hvordan det med veteranmotorcyklerne og mit arbejde med gamle motorcykler begyndte. Se i Nykøbing Motorsports Klub som jeg var medlem af og deltog som motorsportsmand i orienteringsløb, pålidelighedsløb, terrænløb og rodeoer. Der var der vel cirka 30-35 andre motorcykelkørere der også var deltagere i disse løb, men sidst i 50-erne der blev mange af disse mænd bilejere og biler og motorcykler de kunne ikke arbejde sammen, så motorklubben den døde lige så stille. Men så var det at jeg traf Roar Madsen og Dyval Restrup og foreslog at vi skulle anskaffe os hver en gammel motorcykel og se at få fat i nogle af de gamle motorsportsfolk og køre nogle kammeratsskabsløb og så slutte på en kro hvor vi kunne få en bid brød og en kop øl og snakke lidt om den svundne tid. Det syntes de at det var en god ide, men da vi så talte sammen godt ½ års tid efter jeg havde fået købt de første 8 motorcykler. Roar Madsen og Dyval Restrup de havde godt nok fået talt med nogle af de gamle medlemmer af motorklubben men der var ingen som der havde fået købt sig en gammel motorcykel.

Så min plan om at få genoplivning af den gamle motorklub. Den blev ikke til noget, men se nu havde jeg begyndt at samle gamle motorcykler. Og jeg fik den tanke at kunne Baronen på Ålholm tillade sig at samle på gamle biler så kunne jeg vel nok tillade mig at samle på gamle motorcykler og fra 1960 der kom der gang i samleriet hjulpet af nogle artikler i Berlingske Tidende, som der også blev trykt i Jyllands-Posten, blev jeg kendt over hele Danmark og jeg fik mange henvendelser fra folk som der havde en gammel motorcykel og stod. Jeg har prøvet at få 7 breve på en dag om motorcykler der stod på Fyn og Jylland så jeg måtte af sted med min Morris og fik de 4 med hjem, det var en 2 dags tur og da jeg kom hjem lå der 3 breve. 1 fra Skanderborg 1 fra Randers og 1 fra Hjørring. Nå de måtte vente lidt for jeg skulle jo også tjene nogle penge.

1963 blev det helt store år, da købte jeg 43 motorcykler og min samling var efterhånden blevet ret betydelig. Så i 1964 der hjalp min broder Ib mig med at konstruere og beregne en udstillingshal som der skulle ligge i min ret store have, men materialeprisen beløb sig til over 75.000,- kr. og det var mere end jeg kunne klare. Dertil kom at jeg bor på en blind vej så parkerings mulighederne var helt umulige.

Nå der er et gammelt et gammelt ord der siger – kommer tid kommer råd - . Det slog til denne gang for kun 1 år efter blev jeg ringet op fra Egeskov Slot på Fyn, det var Greve Claus Ahlefeldt som der var ved at tænke på at sætte sin besætning ud fordi at selv en stor og højtydende kvægbesætning ikke mere kunne svare regnskab. Det var så hans tanke at leje den store lade ud, men han kunne ikke opnå en rimelig leje. Så nu ville han lave et kombineret veteranmuseum med biler, motorcykler, gamle hestekøretøjer, cykler og flyvemaskiner. Om jeg kunne tænke mig at være med?

Ja hvorfor ikke!

Det blev til nogle lange telefonsamtaler men så sagde Grev Claus. Nej, Erik jeg bliver nåd til at komme og besøge dig, for hvis det passer hvad du fortæller så må du da have over 100 gamle motorcykler. Jeg mente selv at der var ca. 110 og nogle ukomplette.

Så jeg fik besøg af Greven fra Egeskov. Han kørte i en 2 personers Jaguar sportsvogn. Det var en herlig bil, jeg har selv prøvet den på de fynske landeveje, det var en oplevelse, såvel køreegenskaber, bremser og den store 6 cylindrede motor. Var noget helt andet en at køre Morris 1000.

Nå vi fik da set 40 motorcykler ud af min samling og på et stykke papir lavet et udkast til en lejekontrakt på 10 år. Ja selve åbningsdatoen på Egeskov kan jeg ikke huske, men jeg har i min scrapbog en del avisudklip fra den tid. Jeg fik senere at vide af Grev Claus han havde fået mig anbefalet fordi jeg i 1966 var statist og udlånte 2 motorcykler til Flamingo Film da de optog en film om Danmarks første flyver, som der også var motorcykelkonstruktør, og byggede Ellehammer motorcykler. Denne film blev optaget i 1966 og Egeskov Veteranmuseum  det åbnede i 1964.

Det var en større fest med flyvemaskine opvisning, faldskærmsudspring og stor middag på slottet om aftenen. Vi var 85 indbudte. Det var en god dag med mange oplevelser og jeg kan huske at jeg gik en tur ud og så hvordan Egeskov så ud med lys i de mange vinduer, som der spejlede sig i slotsgraven. For Egeskov er jo en gammel vandborg. Den aften traf jeg selvfølgelig mange interessante mennesker, men mange af den var jo allerede i 1964 ældre folk og da vi i dag skal lægge 30 år til, ja så er der ikke mange tilbage fra dengang.

Ja der kan selvfølgelig skrives meget om alle de år jeg har kørt rundt og købt gamle motorcykler men der er da somme tider blevet tid til at se lidt andet. På Fyn den gamle by og Møntergården, der ligger den største møntsamling uden for København. Der var en meget fin samling gammel dansk sølv men det blev stjålet. Det var synd. Valdemars Slot på Tåsinge som nærmest er museum for Niels Juel har jeg besøgt flere gange. Og har selvfølgelig besøgt kirken hvor Elvira Madigan  og Sixtin Sparre ligger begravet. I Jylland Koldinghus flere gange, det er stort interessant. Brunkulslejerne i Søby, Randers museum, Ars museum i Himmerland. Jeg havde lånt dem en motorcykel som har tilhørt Christian Andersen og den blev brugt til en mindeudstilling om hans meget forskellige arbejder. Han var uddannet som maskinsmed men var en meget alsidig kunsthåndværker og en meget interessant mand. Jeg har heldigvis kendt ham godt og har i mit hus en kopi af den store Gundestrupkedel som blev fundet i en mose oppe ved Års 1 1885. Jeg har selvfølgelig besøgt alle de større byer i Jylland og 2 gange set den gamle by i Århus.

Se den gamle by det er en meget stor oplevelse og ikke mindst de gamle værksteder og forretninger.

Man kan da ikke være bekendt at sige at man har været i Jylland hvis man ikke har set Den Gamle By i Århus.

Ja nu er vi kommet til 1977. Det er det år hvor Stubbekøbing Motorcykelmuseum bliver åbnet.

Den 4/6 kl. 13.30 lukkedes døren op for Motorcykelmuseet.

Der var mange forskellige indbudte, Amtmand Lundsten, Borgmester Hauschildt, Kulturudvalgs-formand, Skoleinspektør Niels Kock, Sparekassedirektør Jørgen Jacobsen, Stadsingeniør N. Hagbart og mange andre. Jeg havde lavet et veteranløb for motorcykler hvor der var godt 20 deltagere. Det var min tanke at det skulle være en årlig begivenhed men vores parkeringsplads var alt for lille, så det blev ved det ene løb.

Nu bagefter kan jeg se hvad jeg skulle have gjort. Deltager antallet skulle have været begrænset til 24 deltagere og der skulle være nedlagt forbud mod ledsagerbiler. Det skulle holdes indenfor meget faste rammer men det skulle være en god oplevelse for deltagerne således at de kunne sige- jeg var med i Stubbekøbing løbet -. Det kunne være gjort men bagefter, ja så er der mange kloge.

I 1977 da havde Lolland-Falster officielt Dronning besøg i 2 dage. De kongelige kom sejlende til Nykøbing med Kongeskibet og kørte rundt på besøg på Lolland en dag og på Falster en dag.

Jeg blev spurgt om det var muligt for mig at komme til Stubbekøbing og forevise motorcykelsamlingen for de kongelige. Det sagde jeg ja til. Det næste der skete det var at jeg fik en indbydelse til frokost hos Stiftamtmand Lundsten den 21/6 kl. 12.20. Det var en stor oplevelse, vi var i alt 24 personer. Vi fik rejer med franskbrødssnitter og citronbåde, derefter sprængte duebryster

Med grønsager og smeltet smør og til sidst oste anretning. Dertil blev der serveret rødvin. Jeg havde Fru Lundsten til bords og man samtalede som ved almindelige selskaber. De kongeliges nærværelse virkede ikke trykkende på selskabet. Til sidst fik vi Mokka med kransekage, småkager, likør eller cognac.

Kl. 16 tror jeg det var, kom de kongelige på besøg på motorcykelmuseet. Vi lukkede døren 1 time før de kom således at Dronningen, Prins Henrik, Prinserne og de medfølgende hoffolk havde museet for sig selv. Kulturudvalgsformand Niels Kock tog imod på museets vegne og borgmesteren bød velkommen da de kongelige ankom i biler. Derefter blev ordet givet til mig og jeg gik en omgang rundt og fortalte om de forskellige motorcykler. Dronning Margrethe var en interesseret tilhører og da jeg undskyldte at  ikke alle maskinerne var istandsat, svarede hun,  at det  ser jeg, men jeg har forstået at det er noget De har arbejdet med i Deres fritid. Så det forbavsede hende ikke og som hun selv sagde, så vidste hun en del om samlinger og museumsvirksomhed og så godt som alle museer de har depoter med ting der skal sættes i stand når tid penge de tillader det.

Så hun anbefalede mig, at samle mens det endnu kunne gøres, så var der noget at arbejde med senere. Og selv om man ikke fandt alt lige aktuelt i øjeblikket, så skulle man huske at tiden den arbejder jo for al museumsvirksomhed.

Det er fuldstændigt rigtigt og hvor jeg dog tit har ønsket at jeg i de 19 år som motorcykelmuseet har været en realitet. Der skulle man have købt for 50.000,- kr. hvert år. Fortrinsvis af nyere motorcykler. For det er jo blevet sådan at en motorcykel der er blevet 15 år, ja den har udviklingen gjort til en gammel motorcykel.

Det har jeg ikke kunnet magte økonomisk men samlingen er dog i dag på cirka 165 enheder og samlingen den vokser da stadig dels ved køb, men jeg har da fået nogle få motorcykler forærende af deres tidligere ejere, fordi at de gerne så deres motorcykel blev bevaret.

Denne beskrivelse af motorcykelsamlingens historie vil jeg vedlægge i min scrap bog på Stubbekøbing Lokalhistoriske arkiv, således at man her kan følge motorcykel-museets tilblivelse.

Skrevet januar 1997

Erik Nielsen