|
Nekrolog vedr. Palle Buus |
|
27-02-2010 Nekrolog. Palle Buus er her ikke mere. Din djærve måde at angribe problemer på vil længe blive husket af os i Venneforeningen og søgt efterlevet. Da du for år tilbage dukkede op i Stubbekøbing varede det ikke længe før din interesse koncentrerede sig om Motorcykel og Radiomuseet. Du blev den igangsætter, som fik skabt en Venneforening med det formål, at sikre Motorcykel og Radiomuseets fremtid og udvikling. Som formand for foreningen tabte du aldrig modet og troen på en bedre fremtid for museet, trods den modstand vi mødte. Vi fulgte din sygdom med ængstelse og også med håb om, at du med din livsvilje ville vinde over kræften. Endnu en uge før du forlod os, deltog du engageret i møder om fremtiden, selvom både du selv og vi kunne se, at kræfterne svandt, så fungerede intellektet usvækket. Venneforeningen vil savne din inspiration og dine ideer, men størst vil savnet være for Connie som i alle årene var din største hjælp i arbejdet. Jeres hjem var det sted, hvor man altid blev modtaget med hjertevarme til en bid brød og en snak om det, der lå os alle på sinde . Æret være dit minde. På Venneforeningens vegne Benny Ahlburg. |
|
|
|
Palle Buus på sin Douglas |